5 ting du kan lave med kastanjer

Lige nu er der rigtig mange kastanjer der falder ned fra træerne og da vi har en lille (stor) samler her i huset bliver de samlet ind i store mængder. Jeg gik derfor på Google-jagt for at finde nye idéer til hvad vi kunne bruge de mange kastanjer til. Og Google svigter sjældent, heller ikke i dette tilfælde. Der var mange gode idéer og nedenunder kan du se hvad vi endte med at lave.

1. De klasssike kastanjedyr

2. Kastanjeorm

3. Edderkoppe

4. Kæmpe edderkoppespind

Hvis du også har lyst til at lave kastanjedyr, edderkoppe og spind skal du bruge følgende:

  • Kastanjer
  • Syl eller lille skruetrækker
  • Tændstikker
  • Hama perler
  • Vatkugler og fjer
  • Filt
  • Grilspyd (til kæmpespindet)
  • Garn
  • Lim

5. Min absolutte favorit: Kastanjesæbe

Kastanjesæben er et nemt, økonomisk og ikke mindst miljøvenligt alternativ til det almindelige vaskemiddel.

Fremgangsmåden er super nem:

  1. Saml kastanjer!
  2. Læg 5-7 kastanjer i et viskestykke og brug en hammer til at knuse dem i små stykker.
  3. Kom de smadrede kastanjer i et glas med låg.
  4. Kog op ca 1 liter vand og hæld det over kastanjerne
  5. Lad stå natten over.
  6. Si kastanjeblandingen over i en skål og hæld kastanjesæben tilbage i glasset.
  7. Sæt evt et fint mærkat på glasset.

Jeg har læst at sæben kan bruges både til hænder, hår og vasketøj og har indtil videre testet det på tøjvask og det fungerer upåklageligt. Tøjet bliver (overraskende) rent og dufter…… vel af ingenting 🙂 Her kan man tilsætte et par dråber æteriske olier hvis man ønsker at vasketøjet skal dufte af noget.

Kastanjesæben bør opbevares på køl og har en holdbarhed på ca 1 uge. Vi bruger ikke 1 liter vaskemiddel om ugen, så fremover vil jeg nok nøjes med at lave 0.5 liter. Heldigvis kan man tørre kastanjerne, enten hele eller i knust form, derved bliver holdbarheden længere og man kan således løbende lave ny sæbe efter behov.

For mere info om kastanjesæben kan jeg anbefale denne blog: https://wastelandrebel.com/en/make-laundry-detergent-out-of-chestnuts/


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.