Sommerens store hit

er at tage på stranden iført badetøj og badeponcho!

Idéen til badeponchoen kom fra min søster, som spurgte om jeg kunne lave sådan en til hendes lille pige. Det ville jeg selvfølgelig gerne og fandt denne super gode vejledning hos Folkekirkens Nødhjælp. Da den lille badeponcho var færdig og Alvilde fik den at se, bestilte hun straks en i størrelse 6 år. Og det fik hun!

Badeponchoen er ret nem at sy, dog skal man virkelig tænke sig om når man folder og syr hætten! Det tog mig tre forsøg at ramme rigtigt, så de første to hætter er ikke helt efter bogen. Jeg har også valgt at sy siderne sammen så der kun er en åbning til armene.

Jeg er blevet helt vild med at sy og specielt med genbrugs-“stoffer”. Der er bevet produceret både kjoler, t-shirts og nederdele som jeg satser på der snart kommer et indlæg om (det er simpelthen for varmt til at tage billder lige for tiden). Den lille poncho til min niece blev syet ud fra et af vore gamle håndklæder (hun er 1 1/2 år) og til hætten brugte jeg Alvildes gamle badehåndklæde. Til Alvildes poncho købte jeg 2 håndklæder i den lokale Igen genbrugsbutik til en billig penge.

Alvilde er helt vild med sin poncho og udtalte tidligere i dag, at hun synes hele verden skal have sådan en badeponcho 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.