Mariusgenseren, pandebånd og hue

Marius-mønstret har været Norges mest populære strikkemønster gennem de sidste 60 år. Mønstret opstod oprindelig til en sweater, men er senere blevet anvendt på alt fra strømper til pyntegenstander. Jeg synes mønstret er fantastisk flot og lykken var stor da jeg så, at der er kommet en hel bog om Marius. Bogen står selvfølgelig øverst på ønskelisten til jul 🙂 Mit første Marius-projekt var et pandebånd og blev strikket sidste jul. Pandebåndet er strikket i originalfarverne; rødt, hvidt og blåt, og jeg får tit at høre, at jeg ser meget norsk ud, når jeg har pandebåndet på.

marius_pandebaand

Det næste jeg ønskede at gå i gang med var så Mariusgenseren. Selv om jeg synes originalfarverne er rigtig fine, ønskede jeg nogle andre farver til min sweater. Jeg blev inspireret af denne skønne Mariusgenser og gik glad afsted for at købe garn i lignende farver. Jeg endte til sidst i Nicoline garn på Nørrebrogade hvor jeg fik købt Drops Karisma i farverne mørkebrun (56), lys jeansblå (30) og naturhvid (01). Sweateren er strikket efter originalopskriften, dog har jeg lavet rundt bærestykke da jeg synes det er pænere. Opskriften fandt jeg i Tema 15 fra Sandnesgarn og min sweater er  strikket som en blanding af opskrift nr. 11 og nr 12.

marius_genser

Sammen med opskriftsheftet til sweateren skulle jeg købe garn til minimum én opskrift. Siden jeg allerede havde garn til sweateren bestilte jeg garn til en hue. Huen blev strikket efter opskrift nr. 13 i heftet og jeg brugte Sandnesgarn Smart i farverne blå (5575) og hvid (1002), deruodver brugte jeg den lyseblå farve som jeg også brugte til sweateren. Jeg har en tendens til at strikke meget stramt og prøvede at strikke løsere på huen – resultatet blev en meget stor hue!

marius_hue

Nu glæder jeg mig som et lille barn til juleaften, hvor Mariusbogen forhåbentligvis ligger under juletræet 🙂


4 thoughts on “Mariusgenseren, pandebånd og hue

  1. Takk, takk 🙂 Jeg går straks i gang med bursdagsgaver til deg, har bare et par julekuler som skal strikkes ferdig først.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.