For et stykke tid siden fyldte vor skønne niece 3 år – hurra, hurra, hurra 🙂 Gaverne fra os var af den hjemmestrikkede type, en sweater og den skønneste enhjørning.

Sweateren er strikket i Sisu og opskriften er fra Sandnes Garn hæfte 1501 (surprise!).
Strikkefakta sweater:
- Opskrift: Sweater med stribemønster, Sandnes Garn, hæfte Sisu 1501
- Garn: Sisu
- Pinde: 3.0

Enhjørningen har jeg haft lyst til at strikke lige siden jeg så den første gang, den er simpelthen så smuk! Og hvad passer bedre til en 3-åring end en enhjørning tilført tilpas mængde glimmertråd 🙂

Enhjørningen er også strikket i Sisu. Opskriften er fra CreaJunkie og kan købes lige her. Opskriften er ret nem at følge og der er minimalt med montering. Det sværeste var faktisk at finde ud af hvilke farver jeg skulle bruge, da jeg havde en masse forskellige farver at vælge i mellem.

Strikkefakta enhjørning:
- Opskrift: En Slow Hjørning, CreaJunkie
- Garn: Sisu, Sandnes Garn + lidt sølvglimmer-garn
- Pinde: nr. 2.5