For ca 1 måneds tid siden spurgte manden i huset om ikke jeg ville strikke en julesweater til ham. Af typen “Ugly Christmas Sweater”. Det ville jeg selvfølgelige gerne og jagten på den perfekte sweater gik i gang. Der var dog et par kriterier der skulle opfyldes; den skulle være hurtig-strikket, ikke alt for svær og helt tilpas ugly. Valget faldt til sidst på Rudolf sweateren fra bogen “Strik din egen julesweater – 24 skønne decembermodeller”.

Selve sweateren er en helt klassisk strikkesweater med ribkanter og raglansømme. Rensdyrhovedet, gevir og halstørklæde er også ret ligetil så længe opskriften følges. Rudolfs røde tud er en pompom som jeg har fæstet med trykknap så den kan tages af når sweateren skal vaskes.
I starten var jeg usikker på om sweateren ville nå at blive færdig før jul, men satte mig som mål, at den senest skulle være klar til den 3. fredag i december (som åbenbart er den oficielle julesweater dag). Det viste sig dog at med tykt garn, tykke pinde og en positiv Corona test var tidspresset plutselig ikke-eksisterende. Sweateren blev derfor klar langt tidligere en forventet og manden kan indive december måned i sin nye Rudolf sweater.
Strikkefakta:
- Opskrift: Rudolf sweater fra bogen “Strik din egen julesweater – 24 skønne decembermodeller”
- Garn: Fritidsgarn, Sandnes Garn
- Pinde: 6.0 til Rudolf + 5.5 til sweateren
- Sværhedsgrad: mellem
- Tidsforbrug: ca 1 måned