Jeg har strikket ret mange karklude den seneste tid. Nogle har vi beholdt selv og en del blev givet som julegaver.
Karklude er nemme og sjove at strikke og giver også mulighed for at teste forskellige strikketeknikker af. Jeg har brugt Strikkerens mønsterbog som inspiration og har blandt andet strikket mønstrene uelastisk dobbeltrib, diagonal dobbeltrib, bred rib og sommerfugletern. Du kan finde inspiration til forskellige mønstre og strukturer her.
Karkludene er strikket af restegarn på pinde 3.0 og 3.5. Rundt kanten af kludene har jeg hæklet en kant af fastmasker i en kontrastfarve.
Det er da en fin julegave. Elsker de små gaver. Vi gav selv nogle lækre hjemmelavede saltblandinger med chili og appelsin som små værtsgaver til jul.
Tak for din fine kommentar 🙂 Ja, hjemmelavede gaver er en god ting!
/Strikzilla