Jeg er så vild med denne kjole. Og endnu mere vild med den lille pige der har den på!
Kjolen er strikket efter en opskrift i magasinet Sallys. Jeg har, for en gangs skyld, brugt præcis det anbefalede garn, da jeg simpelthen syntes det var den smukkeste blå farve. Kjolen har bærestykke, som er strikket i smock og jeg skal ærligt indrømme, at det var noget svært at lure det der smock. Efter en del prøvning og mislykkede forsøg, knækkede jeg smock-koden og pindene dansede derudaf. Sådan næsten i alle fald.
Det viste sig, at kjolen var en lille smule for lille i skulder-halspartiet, så jeg endte med at tage op en del omgange og afslutte kjolen tidligere end opskriften sagde. Kjolen endte med at passe perfekt og jeg håber, håber, håber, at Mikro-Strikzilla også kan passe den til efteråret.
Kjolen er strikket i Baby Silk fra Du Store Alpakka på pinde nr. 3.0.
Vilken söt klänning!
Mange tak 🙂
/Strikzilla