Jeg er i fuld gang med at få brugt op det sidste af mine bomuldsgarnrester. Det meste bliver til karklude, men noget af det er omdannet til hårbånd til mikroen. Hårbåndene er super nemme at lave, det tog mig ca. en halv time og der skal en meget lille mængde garn til.
Hvis du også kender en lille pige som vil blive glad for et hårband skal du bruge:
- Garn: bomuldsgarn med en løbelængde på ca. 170 m (jeg har brugt Bumbo Bomuld).
- Håklenål: nr. 2.5
- En blomst eller anden pynt. Jeg har brugt en færdiglavet fra Panduro, men du kan også nemt hækle en selv, se fx. her.
Og så skal du gøre følgende:
- Slå 111 luftmasker op.
- Hækl 1 stangmaske i 3. luftmaske fra nålen og fortsæt med stangmasker rækken ud (108 m).
- Vend med 3 luftmasker. Hækl stangmasker i bagerste led rækken ud.
- Gentag punkt 3 én gang (eller til ønsket bredde).
- Sy sammen og pynt med en blomst.
- Overlever hårbåndet til en lille pige og se hende blive meget glad 🙂
Opskriften her passer til min lille mikro som er 2 1/2 år.
One thought on “Hårband med blomst – DIY”