Et par julebukser til husets mindste beboer så dagens lys lige inden juleferien gik i gang.

Mønsteret er fra bogen “Sy og Strik Børnetøj 4-10 år” og det søde snemandstof fandt jeg i den lokale genbrug sidste år.
Bukserne er super nemme at sy, der er hverken lommer eller andre detaljer, kun 2 forstykker og 2 bagstykker der skal syes sammen. Alligevel gik jeg fuldstændig i stå, da bukserne skulle syes sammen og kunne slet ikke gennemskue hvordan det skulle gøres. Heldigvis er der hjælp at hente og på Elfies hjemmeside ligger der både en udførlig vejledning og link til en videoguide.
Vi er begge to super glade for de nye bukser og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg syr bukser til Alvilde.
Syfakta:
- Opskrift: “Bløde velourbukser” fra bogen “Sy og Strik Børnetøj 4-10 år”
- Stof: Snemandstof fra den lokale genbrug
- Tidsforbrug: en aften
- Sværhedsgrad: meget nem
One thought on “Julebukser”