Jeg bliver altid glad når venner og familie bestiller eller ønsker sig noget jeg skal strikke eller hækle. Søsteren fik denne hue i julegave og ønskede sig et matchende halstørklæde/hals til sin fødselsdag. Vi blev enige om garn og farve (samme som huen) og fandt flere gode opskrifter på garnstudio og valget faldet på denne:
Halsen var nem og sjov at strikke. Jeg lavede selve halsen meget længere end opskriften siger, så den kan lægges dobbelt. Halsen er strikket på pinde 4.0 (jeg strikker meget stramt og gik derfor op 1/2 pindestørrelse) og med Drops Merino Extra Fine. Jeg blev, igen, positivt overrasket over garnet, det er bare virkelig lækkert at arbejde med. Opskriften på den fine hals finder du her.