En rejse i Arne og Carlos’ have

Så er første projekt fra Arne og Carlos’ nye bog, Håndarbejde i haven, færdig. Det færdiggjorte projekt er en sød, lille pose, som man fx kan opbevare sine smykker i. Smykkeposen er strikket på pinde nr. 3 med dobbelt tråd Puppets lyric, i farverne blå (5011) og lysblå (5010).
Arne og Carlos smykkepose
Den nye bog er tydelig inspireret af Arne og Carlos’ have. Arne og Carlos bor på en nedlagt togstation udenfor Oslo og de har en enormt stor have! Haven er inspireret af den traditionelle “English Cottage
Garden” og høje klosterhaver. Arne og Carlos beskriver haven som et fristed, hvor man kan gemme sig væk og drømme. Bogen er fuld af smukke billeder og en række skønne opskrifter på alt fra havemus og små hippier til kludetæpper og bordskånere. Blomster, sommerfugle og friske farver er et gennemgående tema i bogen. Man kan ikke andet end at blive sommerklar når man sidder og bladrer i den skønne bog 🙂 Et andet stort plus ved bogen er, at der er en række opskrifter og idéer til, hvordan man får brugt sit restegarn. Jeg har givet mig i kast med flere af opskrifterne i bogen, blandt andet er jeg startet på et restegarnstæppe. Det er et meget stort projekt og det bliver nok først færdig om flere måneder, men det er et hyggeligt arbejde og fint at strikke på mellem de mange andre projekter jeg er i gang med.


One thought on “En rejse i Arne og Carlos’ have

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.