og så er det godt, at man bare kan vælge alle! Det var i alle fald det jeg endte med at gøre til min nyeste Mariusgenser.
Denne gang havde jeg tænkt at strikke en Mariusgenser i originalfarverne blå, hvid og rød. Dog havde jeg det lidt svært med den røde farve – rød er bare ikke lige mig! Mens jeg var i gang med at strikke bolen og ærmerne sad jeg og tænkte, at jeg ville have en anden farve i toppen af sweateren. Jeg gik derfor glad afsted og købte flere forskellige farver, så kunne jeg jo træffe beslutningen når jeg var færdig med det blå og det hvide. Jeg kunne simpelthen ikke vælge den ene farve og endte derfor med at bruge alle farverne i mønsteret.
Garnet jeg har brugt er Drops Karisma og jeg har brugt pinde nr. 3,5 og nr. 4. Totalt gik der med 10 nøgler af den mørkeblå farve + lidt af alle de andre. Opskriften er fra Marius Strikkebok. Opskriften findes også i hæftet Tema 15 – Voksne/Klassikere fra Sandnesgarn.
Jeg har ikke helt opgivet at strikke en sweater i originalfarverne, men jeg synes også det er vildt sjovt at lege med andre farver. Hvad er dine favoritfarver til Mariusgenseren? Send gerne link, hvis du har strikket en Mariusgenser i andre farver 🙂
2 thoughts on “Nogle gange er det svært at vælge farve…”