Bogen Crochet One-Skein Wonders er en meget sjov og inspirerende hæklebog.
Bogen indeholder 101 forskellige opskrifter, som du kan hækle med kun 1 garnnøgle. Bogen er helt perfekt til små restegarnsprojekter og du kan blandt andet finde opskrifter på huer, sofapuder, amigurumi dyr og børnetøj. Opskrifterne er kategoriseret efter garntype, så du nemt kan bruge dit eget favoritgarn til de enkelte opskrifter.
Jeg har fundet flere ting i bogen jeg gerne vil hækle og jeg startede med den søde lille kanin. Kaninen er hæklet i restgarn fra Ice Age huen og har fået en sløjfe i satinbånd fra Tiger.