Under mit restegarnprojekt nævnte jeg flere gange, at jeg gerne ville lave en garnlampe. Og nu er det gjort. Det er faktisk en stund siden, jeg fik den lavet, den er vist bare gået lidt i glemmebogen igen. Men her er den så:
Opskriften på garnlampen er meget nem og jeg fulgte primært denne video, som beskriver fremgangsmåden meget godt.
I mit første forsøg brugte jeg alt, alt for meget lim. Lampen var mange dage om at tørre og der var rester af lim mellem garnet, som jeg ikke kunne få væk. Den blev derfor kasseret og jeg forsøgte igen. Denne gang med mindre (og tyndere) lim og jeg undgik derfor de dumme lim-rester. Lampen blev ikke helt så stiv som jeg ønsker, men den hænger fint og holder, i alle fald indtil videre, formen.
Jeg synes lampen er sjov og det var sjovt at lave noget med garn uden strikkepinde og hæklenål. Fremgangsmåden kan også bruges til at lave lyskæde med små kugler eller anden pynt. Måske skulle man lave et par kugler til juletræet!?!