…den er blå som havet. Og virkelig sød!
Mikroen elsker, elsker kjoler og hvis hun fik bestemme, var det det eneste hun havde på. Mange af de kjoler jeg tidligere har strikket har været i uld, hvilket jo ikke er så praktisk med de temperaturer vi er oppe på nu. Derfor passer denne kjole, som er strikket i Lille Lerke (blanding af uld og bomuld), perfekt til forårsdage og lidt koldere sommerdage.
Kjolen er ret enkelt, med en vævstrikket overdel og nederdel i glatstrik. På ryggen er der en lille slip og en enkelt knap. Vævstrikken var ny for mig og det tog lidt tid og et par fejlstrikkede pinde inden jeg forstod teknikken. Men da først den var på plads, var jeg meget begejstret for hvor flot det blev.
Strikkefastheden drillede også på vævstrikken og jeg endte med at bruge pinde 4.5 og lægge masker op til str. 7 år! Med større pinde og lidt flere masker passede størrelsen perfekt. På underdelen gik jeg ned til pinde 4.0 og brugte det samme masketal som til størrelse 5 år.
Jeg er ret vild med denne type kjole, som typisk har lang brugstid. Først som kjole og efterhånden som barnet vokser kan den bruges som tunika over tights eller bukser.
Strikkefakta:
- Opskrift: Vårlige tunikakjole fra bogen Strikkedagbog
- Størrelse: 5 år
- Garn: Lille Lerke, Dale Garn
- Pinde: 4.5 og 4.0
- Garnforbrug: ca. 200 g blå og mindre end 50 g hvid
2 thoughts on “Se min kjole…”