Denne kjole har jeg glædet mig rigtig meget til at vise frem! Jeg har nemlig selv “designet” den – og er så tilfreds med resultatet 🙂 Det startede med, at jeg havde en masse restegarn fra “Vesle Alvildes lekekjole” og ville bruge det på denne sommertop fra Pickles. Jeg fandt dog relativt hurtigt ud, at toppen nok ikke havde den helt rigtige passform og valgte derfor at lave toppen om til en kjole.

Kjolen blev til mens jeg strikkede og jeg hverken målte eller beregnede noget som helst – ret befriende for en som normalt planlægger ned i mindste detalje. Heldigvis havde jeg kjolens modtager lige ved hånden og kunne prøve den på undervejs (til 5-åringens store frustration).

Selv om kjolen ble til mens jeg strikkede, var jeg heldigvis god til at skrive ned undervejs hvad jeg gjorde. Hvis du kunne tænke dig at strikke den fine kjole får du fremgangsmåden lige her:
- Start med at downloade opskriften på Båtmannstopp lige her
- Følg opskriften i str. 5-6 år
- Med pinde 4.0: følg opskriften til og med linje 16 og strik en omgang vr (første del af linje 17)
- Skift til pinde nr. 3.5: strik 7 omg ribkant (1r, 1vr)
- Lav huller til snoren på næste omgang: *1r, 1vr, 2 r sammen, slå over*, gentag fra * til * omgangen ud
- Strik 7 omg ribkant (1r, 1vr)
- Skift til pinde nr. 3.0: strik 8 omg i samme farve som du startede med, skift til den anden farve og strik 8 omg. Gentag så du i alt har 4 striber. Herfra deles arbejdet til for- og bagstykke.
- Forstykke: strik 6 striber mere (8 omg med hver farve)
- Strik 15 m, fæld de næste 39 m, strik de sidste 15 m.
- Bagstykke: her har jeg kun brugt en farve, men man kan selvfølgelig fortsætte med striberne. Strik 48 omg (eller 6 striber). Strik 15 m, fæld de næste 39 m, strik de sidste 15 m
- Brug maskesting til at sy sammen de 15 maskerne til hver skulder
- Hæft ender
- Lav en snor og sæt den ind i hulrækken i ribkanten. Se vejledning her til hvordan man laver en snoet snor: http://www.paapinden.dk/strik/en-snoet-snor
- Giv kjolen til den helt rigtige modtager og se hvor glad hun bliver 🙂