Jeg elsker min Holiday Slipover og bruger den nesten hver eneste dag. Jeg er vild med at den kan bruges til alt, den er dejlig varm, men ikke for varm. Derfor skulle Alvilde selvfølgelig også have sådan en vest. Hun fik selv lov til at vælge farven og da yndlingsfarven for tiden er rød, var det et nemt valg.

Vesten strikkes ovenfra og ned, ligesom voksenmodellen. Med 3 tråde garn og pinde 10 er det et hurtigt-voksende og sjovt projekt. Opskriften er godt beskrevet og nem at følge og der ligger virkelige gode video vejledninger på Petiteknits hjemmeside.

Det eneste jeg ikke blev tilfreds med var ribkantene i ærmegabene, de stod ligesom meget ud i luften, istedet for at lægge sig pent indtil kroppen. Jeg tog derfor ribkantene op og samlede masker op på ny. Ved at samle et par færre masker op end der står i opskriften, og strikke kanten 1 omgang kortere blev resultatet meget penere synes jeg.
Strikkefakta:
- Opskrift: Holiday Slipover Junior, PetiteKnit
- Garn: to tråde Kos og en tråd Tynn Silk Mohair, Sandnes Garn
- Pinde: 9.0 + 10.0
- Sværhedsgrad: nem
- Tidsforbrug: ca 1 uge