Der er efterhånden blevet syet ret mange kjoler her i Strikzilla-land. De fleste til datteren, men efterhånden også en del til mig selv. Nyeste skud på stammen er denne kjole i blåt mønstret sengetøj.

Kjolen er syet ud fra ATTERs Overdelsmønster til voksne og for at få en lidt bedre pasform er der syet indsnit i for- og bagstykket og jeg har også syet et bælte til. Jeg er stadig ikke sikker på om jeg bedst kan lide kjolen med eller uden bælte, men nu har jeg mulighed for begge dele. Jeg har efterhånden ret godt styr på Overdelsmønstret og det tager nu overraskende kort tid at sy en kjole.
Næste sy-projekt på listen er at forvandle et gammelt tæppe til en jakke. Jeg tænker det er lidt mere besværligt en kjolerne og er meget spændt på om det vil lykkes.
Syfakta:
- Opskrift: Overdelsmønster fra ATTER wearyourlinen
- Stof: Sengetøj fra genbrugen
- Tidsforbrug: et par aftener
- Sværhedsgrad: nem