Jeg bliver ved med at strikke vintertøj til trods for, at vi har nogle af de varmeste dage lige nu. Denne gang startede det med, at jeg fik bestilling på en hue. Siden huer passer fint som feriestrikning havde jeg garn og pinde med på min sommerferie. Huen blev relativt hurtigt færdig og, som noget nyt, havde jeg en masse garn tilbage.
Huen er strikket efter en opskrift fra Garnstudio. TIPS: I opskriften står der, at man skal bruge totalt 300 g Alpaca til en hue i størrelse L/XL. Jeg har strikket denne hue to gange og har kun brugt ca. 150 g hver gang. Derved havde jeg ret meget garn tilbage, som jeg brugte på dette pandebånd:
Pandebåndet er strikket i krydset rib og passer til et normalt stort damehovede 🙂 Har du lyst til at strikke dit eget pandebånd? Her er fremgangsmåden:
Materialer: DROPS Alpaca mix, f.nr. 7238, mørk oliven
Lille rundpinde nr. 4.0.
KRYDSET RIB:
Pinde 1: *2 r, 1 vr*, gentag fra *-* omg rundt.
Pinde 2: *1 r løst af, 1 r ud (1 r, 1 dr r i samme maske), løft den løse maske over*, gentag fra *-* omg rundt.
PANDEBÅND: Læg 108 masker op med dobbelt tråd (du kan justere masketallet op eller ned, men det skal være deleligt med 3). Strik pinde 1 og 2 til pandebåndet måler 12 cm, eller til ønsket længde.
Stop efter pinde nr 2 og luk af.
God fornøjelse 🙂
hvilken opskrift har du brugt på den grønne hue. den er bare så fin.
Hej Malene
Tak 🙂 Opskriften er fra Garnstudio og du finder den her: http://garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=85&d_id=12&lang=dk#pattern_content
God fornøjelse 🙂
/Strikzilla
Har du brugt pind 9, som der står i opskriften? Den virker så stor ift. Dine masker
Hej Anja
Jeg kan desværre ikke huske hvilken pind jeg brugte. Men jeg vil give dig ret i, at det ikke ligner pind 9 🙂 Jeg kan se, at jeg brugte pind 4 til pannebåndet, så mit gæt vil være, at det også var pind 4 jeg brugte til huen.
/Strikzilla