En af mine veninder har fået en lille dreng – tillykke! Jeg har længe arbejdet med små gaver til den lille ny og endte ud med en hæklet bold, en hæklet krabbe og et par strikkede luffer.
Bolden har jeg tidligere hæklet, se lige her. Denne gang fik min kære mand en god idé (det får han i øvrigt ret ofte – også til mine strikke- og hækleprojekter). Han syntes det kunne være sjovt, hvis jeg kom en rigtig bold inde i den hæklede bold, så den kunne sprætte rundt på gulvet. Så det gjorde jeg – og det fungerer faktisk rigtigt godt! Da sådan en gummibold jo taber luften efterhånden, har jeg lavet et lille hul, så der er plads til at pumpe luft i når det behøves.
Krabben er hæklet efter en opskrift fra Maja Hansens bog Nye hæklede dyr, og den var ved at drive mig til vanvid. Den er ikke særlig svær, men alle de små kløer var nogle rigtige tidsrøvere og der var mange tråde der skulle fæstes og mange små dele som skulle syes sammen. Jeg er dog vild med krabben og dens store udstående øjne 🙂
Lufferne er strikket efter en opskrift fra Sandnes Garn hæfte 1501. De strikkes med dobbelt tråd Sisu, er tykke og varme og kan vaskes i maskinen. Lige som jeg godt kan lide det!
Vilka fina babypresenter! Jag gillar speciellt krabban – jättesöt!
Tak Ewa 🙂
Jeg er også vild med krabben!
/Strikzilla
Jeg er vild med bolden 🙂 håber, jeg kan komme i gang med at hækle!
Tak! Har lige været forbi din blog og sidder og håber jeg kan komme i gang med at sy 😊
/Strikzilla
Tak for det 🙂 jeg strikker nu mest, men det er så hyggeligt at sy 😉