Winter Hat

I Strikzillaland er vi ret vilde med spillet Don’t Starve. Det er et meget vanedannende Playstationspil, som i al sin enkelthed går ud på at lille Wilson ikke skal sulte. Han arbejder derfor hårdt med at skaffe mad, brænde m.m. Wilson må i øvrigt heller ikke fryse og når vinteren kommer har han brug for en dejlig, varm strikhue.

IMAG0741_20170114153614063 (1).jpg

Jeg syntes det ville være sjovt at forsøge at strikke Wilsons vinterhue til min kære mand. Jeg fandt et billede af Wilsons hue og tegnede mønsteret af på et stykke ternet papir. Efterfølgende fandt jeg en opskrift på en helt enkelt hue, som jeg brugte som udgangspunkt, dog med en del justeringer. Resultatet blev vildt godt, hvis jeg selv skal sige det og manden er også meget glad for sin nye hue.

Huen er strikket i Drops Merino Extra Fine, fordi det passede perfekt i tykkelse og farver. Jeg har ikke tidligere brugt garnet og havde egentlig ikke de store forventninger til det. Men nogle gange kan selv Strikzillaer tage fejl! Garnet imponerede stort, det var dejlig nemt at strikke med og huen er usædvanlig blød og kløefri (manden er ellers lidt sart og har tidligere krævet for i sine strikhuer).

Det er ikke så tit jeg prøver mig med egne designs, men denne hue og processen med at lave opskriften var vildt sjov. Måske skulle det være et (forsinket) nytårsforsæt at lave flere egne designs. Og apropos nytårsforsætter kom jeg i går til at sige, at nu skulle jeg for alvor rydde op i mit garnlager. Ikke flere garnindkøb før lageret er strikket, hæklet eller givet væk. Den bliver svær 🙂


One thought on “Winter Hat

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s