52 huer på 52 uger!?!

Eller 2 huer på 2 uger! For et par uger siden var jeg til hækle- og strikkeworkshop på Nordatlantens Brygge. På workshoppen fortalte Edda Lilja om sit hækle- og strikkeprojekt: 52 huer på 52 uger. Helt så ambitiøs er jeg ikke, men jeg har hæklet 2 huer på 2 uger 🙂

Hæklet_hue_1Eddas projekt gik ud på at hun skulle strikke og/eller hækle en ny hue hver uge i et helt år. Hun måtte kun bruge det garn hun allerede havde og det skulle være en ny model hver uge. Der kom mange fine, sjove, og nogle mærkelige huer ud af Eddas projekt, her kan du se alle huerne.

Hæklet_hue_2

På workshoppen viste Edda, hvordan man hækler en vrangbord, syr den sammen og hvordan man hækler eller strikker videre derfra. Jeg har hæklet de 2 huer i Léttlopi på hæklenål nr. 4,5. Det gik relativt stærkt at hækle de 2 huer og det var sjovt at hækle helt uden opskrift. Huerne er hæklet i stangmasker og jeg har lavet indtagninger der jeg syntes det passede.

Den blå og grønne hue er til kæresten, som ville have en hue i havnearbejder stil. Kæresten er dansker og danskere synes at uld klør. Jeg ville derfor sy et for til huen. Jeg havde ikke, og kunne ikke finde, en opskrift eller vejledning på hvordan man syr for i strikkede/hæklede huer. Efter et par timer foran symaskinen, var der alligevel for i huen. Jeg blev ikke helt tilfreds med resultatet, men kæresten er glad for den og siger at den ikke klør 🙂

Er der nogle der har et godt tips til, hvordan jeg kan sy for i mine strikkede/hæklede huer?


One thought on “52 huer på 52 uger!?!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s