Det var i aller sidste øjeblik, at jeg endelig blev færdig med min julesweater! Projektet tog meget længere tid end forventet, men heldigvis lykkedes det at blive færdig her lige før jul.

Sweateren er strikket efter opskriften på Julagensi fra KlompeLOMPEs nyeste bog, men med en del justeringer.
Jeg kunne hurtigt se, at jeg aldrig ville blive færdig hvis jeg skulle strikke det originale mønster på ærmerne så der valgte jeg i stedet at strikke et helt simpelt mønster i skiftende farver.
På bolen har jeg også tilføjet to ekstra mønster-rækker som husets 8-årige syntes skulle være med. Hun er ret interesseret i det jeg syr og strikker og kommer gerne med gode (og mindre gode) idéer og forslag til hvordan hun synes det skal være. Hun fik lov til at tegne to mønstre som jeg strikkede med mellem juletræerne og englerne. Den hvide rækker skal forestille snebolde og den grønne er små nissehuer. Den 8-årige syntes slet ikke det strikkede lignede hendes teninger og var ikke imponeret 🙂

Den sidste ændring lavede jeg i halsåbningen, da jeg havde det lidt svært ved pasformen på opskriftens halsåbning. Det fandt jeg først ud af da jeg havde strikket halsen næsten helt færdig, så jeg endte med at burge symaksinen til at tilpasse halsåbningen. Først markerede jeg halsåbningen med en tråd (både foran og bag), derefter syede jeg en tæt zigzag søm langs markeringen og klippede det overflødige strik væk (med høj puls og svedige håndflader). Til sidst samlede jeg masker op langs kanten og strikkede halskanten.
Strikkefakta:
- Opskrift: Julagensi fra bogen Julekos med KlompeLOMPE
- Garn: Tynn Peer Gynt, Sandnes Garn
- Pinde: 2.5 + 3.0
- Sværhedsgrad: svær
- Tidsforbrug: ca 6 uger