April måned har stået i hæklingens tegn. Som tidligere nævnt, er jeg i gang med at hækle firkanter til et tæppe. Det var med stor optimisme jeg for lidt siden vejede mine firkanter, jeg syntes de var ret så tunge og tænkte det nok var blevet hæklet væk ca. 1 kg garn. Det var det så ikke. Sølle 388 g vejer mine firkanter. Og det vil sige at jeg stadig har omkring 2 kg garn tilbage. På den positive side er jeg ret sikker på, at jeg har rigelig med garn til mit tæppe (bortset fra det sorte garn til kant og sammenhækling).
Udover at hækle firkanter er jeg også i gang med at strikke nogle flere af disse armbånd. Min søster (som fik det gule armbånd) bruger armbåndet som hårelastik og spurgte om jeg ville lave nogle flere og det kan en strikkeglad lillesøster selvfølgelig ikke sige nej til 🙂
Så min liste for juni måned ser sådan ud:
- Hækle firkanter
- Hækle flere firkanter
- Strikke nogle armånd
- Og hvis (når) jeg bliver træt af firkanter og armbånd kunne jeg godt tænke mig at lave et par af disse sjove hånddukker:
Opskrift på dukkerne finder du her.