Jeg har en forkærlighed for Sisu og hæftet 1501 Sisu fra Sandnes Garn. Garnet er fantastisk at strikke med, det holder sig godt og kan maskinvaskes ved 40 grader – med andre ord det perfekte garn til børnetøj. Jeg har tidligere strikket både tights og en nederdel fra hæftet og denne gang blev det til en tunika og en tights.

Tunikaen er strikket i farven 2117 gul og hvid til kanterne og jeg har brugt pinde nr. 3.5. Jeg er helt vild med kjolen og specielt den lille detalje med de to små lommer. De var dog lidt besværlige at arbejde med, men det lykkedes nu rimelig godt til sidst.

Tightsen er strikket i farverne gråblå (fra Molinerkoften) og 9022 støvet lysgrøn. Tightsen er enkel at strikke, dog går det lidt langsommeliget med al den rib. Jeg har brugt pinde nr. 3.0 og 3.5.

Både tunikaen og tightsen var fødseldagsgave til en skøn lille pige som fyldte 2 år for ikke så lang tid siden – tillykke til Gry Marie 🙂

Strikkede tights er et stort hit herhjemme. Alvilde har haft et par stykker og hun elsker dem. De er meget anvendelige og pga ribben kan de bruges flere år hvis de bare strikkes ekstra lange. Det fungerer fint med opbrettet kant det første stykke tid 🙂
2 thoughts on “1501 Sisu-Strikzillas favorithæfte”